Dengang var stenhuggerarbejde en væsentlig del af bygningsarbejdet, især for kongen, der bestemte at det var en forudsætning at være medlem af Københavns Murer- og Stenhuggerlaug, hvis man som stenhuggermester ønskede at arbejde på kongens bygninger. På et senere tidspunkt skilles de to fag og lauget ændrer navn til "Københavns Murerlaug".
I laugets historiske kilder kan man finde mange detaljerede beskrivelser af hvad der foregik i lauget, og hvor lauget havde til huse på skiftende adresser i København. Den store brand i 1728, hvor ca. 1500 huse brændte, tog også laugshuset med sig. At laugets protokoller ikke gik til ved branden, skyldes den tids skik og brug, hvor oldermanden opbevarede protokollerne i sit eget hjem.
Københavns Murerlaugs nuværende laugshus på Sct. Annæ Plads er oprindelig bygget på en stor brandtomt, som af Frederik V blev opdelt i grunde, der i 1749 blev skænket til borgere, der ville bygge på disse. Her opstod så det nye Amalienborg-kvarter også kaldet Frederiksstaden, planlagt af arkitekten Nicolai Eigtved. |